鈴木このみ - 歌えばそこに君がいるから
Konomi Suzuki - Utaeba Soko ni Kimi ga Iru kara
ねえ 鼓動感じたら さあ 想いを飛ばそうよ
だって願った瞬間が 夢の始まり
どうしてって立ちどまるけど 何度も優しい声に抱かれ
今以上の明日を 見つけに行こう
止まらない希望、夢、どこまでも!
歌声はあこがれ追い越して
あきらめない 全てを たどり着いてみせるから
願い届けと奏でる Song for you
ねえ 記憶の中には ああ 悲しみが眠るの?
そっと手放せばいいよ 痛み教えて
どんな運命が待ってるのだろう 意味を探しながら走る
涙で終わりたくない 終わらせない
叶えたい希望、夢、どこまでも!
歌声で迷いよ消えてしまえ
手を伸ばす 未来は 変わり始めてるんだと
信じる心で奏でる Song for you
君がいるから
ずっとそこにいて欲しいから 歌いたいよ
大事な人たち 優しい日々を歌いたい
私から流れだすの このメロディー
輝いた夜空の星 道を示してるようで
頷いてまた前を向いて 新しい世界へ
止まらない希望、夢、どこまでも!
歌声はあこがれ追い越して
あきらめない 全てを たどり着いてみせるから
強い私でいようと I sing, Song for you
Konomi Suzuki - Utaeba Soko ni Kimi ga Iru kara (If you sing, you are there)
Hey, if you feel a heartbeat, let's fly our thoughts
Because the moment I wished was the beginning of my dreams
Why do you stand still?
Let's go find more tomorrow
Hope, dream, never stop!
The singing voice is longing to overtake
I'll show you everything I can't give up
Song for you
Hey, do you have any sadness in your memory?
Just let go of it, tell me the pain
What kind of fate is waiting for you?
I don't want to end with tears
Hopes, dreams, wherever you want to come true!
Get lost in the singing voice, disappear
Reach out that the future is starting to change
Song for you
because you are here
I want to be there all the time I want to sing
Important people want to sing gentle days
This melody flows from me
A star in the shining night sky
Crawling and looking forward to a new world
Hope, dream, never stop!
The singing voice is longing to overtake
I'll show you everything I can't give up
I sing, Song for you
quinta-feira, 24 de outubro de 2019
sexta-feira, 18 de outubro de 2019
En rose så jeg skyde
En rose så jeg skyde
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.
For rosen nu jeg kvæder
omkap med himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.
For rosen nu jeg kvæder
omkap med himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.
Alperosen
Alperosen
Hist på alpens isbelagte spire,
der hvor intet menneske tør gå,
klynger sig langt op ad fjeldets sider
alperosen, som man ej kan nå.
Der i dalen skued' man en blomme,
yndig, skøn som alpens rose hvid,
bejlerne i flok til hende komme
for at ægte pigen huld og blid.
Hun var ung, hun var en yndig terne,
datter af den rige købmand Bro.
Ingen nå' de dog den klare stjerne,
thi i hendes sjæl tog hovmod bo.
Dalens yngling hende hånden rækker:
"Oh, Alvilda, bliv min væne brud,
alt mit guld jeg for din fod nedlægger,
klæder dig som alpens rose prud."
Men hun svared': "Ingens brud jeg bliver,
før jeg får det løfte af hans mund,
at han mig en alperose giver,
thi en eneste jeg ønsker kun.
Har du, Junus, mod til det at gøre,
da du blive skal min elskte mand.
Herrens hånd skal dig på bjerget føre,
men farvel, hvis det dig lykkes ej."
Kækt så klatred' han ad bjergets side,
nå'de op, hvor alpens rose stod,
plukkede en klynge roser hvide,
og den kasted' for Alvildas fod.
Glad Alvilda nu hans stemme hørte:
"Her er alperosen fra din ven, Herren,
som min fod på bjerget førte,
fører mig nok ned til dig igen."
Men imens hans øjne fryd'fuldt skinne,
gled hans fod fra stedet, hvor han stod,
og han faldt fra alpens høje tinde
ned i dalen for Alvildas fod.
Døden blev for kærlighed ham givet,
sønderslagen lå hans legem' der;
pigen græd: "Nu er forspildt mig livet,
jeg har mistet den, jeg fik så kær.
Kunne jeg ham ej i livet følge,
vil jeg nu i døden med ham gå,
far, forældre, vel på livets bølge,
oh I søstre, gid I lykken nå."
Op hun steg, og faldt så ved hans side
og lå knust hos ham ved klippens fod.
Alpens roser var ej længer hvide,
de var farvet rød af deres blod.
Hist på alpens isbelagte spire,
der hvor intet menneske tør gå,
klynger sig langt op ad fjeldets sider
alperosen, som man ej kan nå.
Der i dalen skued' man en blomme,
yndig, skøn som alpens rose hvid,
bejlerne i flok til hende komme
for at ægte pigen huld og blid.
Hun var ung, hun var en yndig terne,
datter af den rige købmand Bro.
Ingen nå' de dog den klare stjerne,
thi i hendes sjæl tog hovmod bo.
Dalens yngling hende hånden rækker:
"Oh, Alvilda, bliv min væne brud,
alt mit guld jeg for din fod nedlægger,
klæder dig som alpens rose prud."
Men hun svared': "Ingens brud jeg bliver,
før jeg får det løfte af hans mund,
at han mig en alperose giver,
thi en eneste jeg ønsker kun.
Har du, Junus, mod til det at gøre,
da du blive skal min elskte mand.
Herrens hånd skal dig på bjerget føre,
men farvel, hvis det dig lykkes ej."
Kækt så klatred' han ad bjergets side,
nå'de op, hvor alpens rose stod,
plukkede en klynge roser hvide,
og den kasted' for Alvildas fod.
Glad Alvilda nu hans stemme hørte:
"Her er alperosen fra din ven, Herren,
som min fod på bjerget førte,
fører mig nok ned til dig igen."
Men imens hans øjne fryd'fuldt skinne,
gled hans fod fra stedet, hvor han stod,
og han faldt fra alpens høje tinde
ned i dalen for Alvildas fod.
Døden blev for kærlighed ham givet,
sønderslagen lå hans legem' der;
pigen græd: "Nu er forspildt mig livet,
jeg har mistet den, jeg fik så kær.
Kunne jeg ham ej i livet følge,
vil jeg nu i døden med ham gå,
far, forældre, vel på livets bølge,
oh I søstre, gid I lykken nå."
Op hun steg, og faldt så ved hans side
og lå knust hos ham ved klippens fod.
Alpens roser var ej længer hvide,
de var farvet rød af deres blod.
Assinar:
Postagens (Atom)